Tryk dit eget zine på riso-printeren!
Lad os få dine ideer på papir sammen. Zines (jvf. Maga-zines) er små, for det meste hjemmelavede/DIY og selvudgivne magasiner, der kan handle om hvilket som helst emne mellem himmel og jord og mere end det. Zines er en uformel, personlig og ligetil tilgang til et emne.
Vi vil på kurset fokusere mest på processen, altså hvordan du kan samle dine tankestrømme omkring et emne og hvilke kreative metoder du kan benytte dig af for at visualisere din ide og udvikle et koncept. Vi kommer ind på format, opsætning, formsprog, skrifter, tekst, illustration, trykmetoder og meget mere, men vi vil helst ikke tænke for meget og bare springe ud i det. Dit færdige zine vil blive printet på Aktis nye riso-printer, der med sine friske farver og kantede tryk er helt perfekt til formålet og overrasker med dens farvestrålende prints gang på gang.
Kurset giver dig et solidt grundlag til også senere hen at bruge værkstedet RISO.
Kursus nr. 2721
Tilmelding nødvendig!
Datoer:
lørdag 7.3. kl. 11 - 16
søndag 8.3. kl. 11 - 16
Undervisere: Maya Trampler og Lisa-Lotta Adomeit
Pris: 48 € + 10 € for materialer
Medbring: Gamle blade, aviser, fotografier, gamle trykte materialer, indpakninger, foldere osv. - alt hvad du kan komme i tanke om, der kan blive trykt. Computer eller iPad, hvis du vil arbejde digitalt. Skulle du være fuldstændig blank for ideer eller materiale, skal vi nok få dig i gang - der vil være nok materiale, som du kan arbejde med.